Projektoplæg: nabduino solcellelogger.

Så har jeg fundet mig et oplæg til et lille energiprojekt, jeg vil igang med, på mit nabduino board. Jeg har sat mig for at udvikle en datalogger til mit netop bestilte solcelleanlæg (2 kWp solcelleanlæg fra Zeteco Energy, med Danfoss Unilynx 1800 inverter). Danfoss invertere kører med Danfoss’ egen RS485 baserede ComLynx protokol. Første step var at undersøge, om det oveerhovedet er muligt at fremskaffe denne kommunikationsprotokol, da det jo er ret essentielt at have protokollen, for at kunne komme videre.
Jeg startede med at tage kontakt til en af mine tidligere undervisere fra Electronic Design Engineer studiet på AU-Herning, som jeg tidligere har hørt, var i besiddelse af Danfoss protokollen. Han oplyste at have fået denne udleveret under strenge  NDA vilkår, hvorfor han naturligvis ikke kunne videregive protokollen. Han mente dog at en kollega på AU-Herning for nylig havde set noget om protokollen på Danfoss’ hjemmeside. En søgning på Danfoss RS485, gav da også som første resultat ComLynx protokol – Danfoss, hvor der først er beskrevet lidt om formålet med protokollen, og nederst på siden er der linket til en pdf-fil, med den mere dybdegående beskrivelse af protokollen.
Med protokollen i hånden (eller i hvert fald downloadet som pdf), er det tid at finde ud af, om nabduino boardet uden videre kan køre RS485.  På nabduino siden Documentation | nabduino findes datablad på den PIC microcontroller, der er anvendt på nabduino boardet ( PIC18F67J60). Ifølge databladet er der 1 stk. RS485 understøttelse på denne microcontroller. Tilgangen hertil foregår via benene RC6 (TX1) og RC7 (RX1), som på nabduino hardware version 0,4 er ført ud på stikket P4, på pin 1 (RX1) og pin 2 (TX1).
Nu hvor dokumentation og hardware er på plads, vil jeg i gang med at nærlæse ComLynx dokumentationen, og efterfølgende have planlagt dataloggerens funtionalitet. Det være sig indenfor hvilke data der skal logges, og hvor ofte, samt hvordan de kan logges – kan der tilføjes et passende lagringsmedie til nabduino boardet, eller skal der logges til extern server, og kan dette i givet fald lade sig gøre på nabduino boardet?
Planlægningen vil jeg forsøge at få klaret over de næste uger, i det omfang min tid bliver til det, men selve implementeringen kommer formentlig først til at finde sted, når mit solcelleanlæg er sat i drift. Leveringstiden for solcelleanlægget er formentlig 3-4 uger, og så skal opsætningen lige koordineres. Jeg tror derfor desværre først at anlægget vil være i drift i sidste halvdel af maj 2012.

Dette indlæg blev udgivet i Nabduino, Solcelleanlæg og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

24 svar til Projektoplæg: nabduino solcellelogger.

  1. Peter Jensen siger:

    Du må endelig sige til hvad du finder ud af, følger dette med stor interesse da jeg ikke er interesseret i at betale 3000 for en danfoss dims der kan det samme 😀

    • lajonsson siger:

      Jeg skal nok holde jer opdateret her på bloggen, efterhånden som der er nyt – desværre har jeg bare haft en del andet om ørerne på det seneste.
      Jeg skal dog gøre opmærksom på at jeg på ingen måde vil kunne fremstille flere loggere, med henblik på salg, idet det vil være konkurrence til min arbejdsgiver.

      • Henrik Nielsen siger:

        Det er ok , satser også på at bygge en selv. 🙂

      • Rene O. Nielsen siger:

        Du skal have GND med, og den sidste inverter i serien skal sløjfes, som der står i Danfoss manualen.

  2. Rene O. Nielsen siger:

    Faldt lige over dnne her, jeg har netop købt et TLX10K+ som jeg skal have lavet et web interface til. Jeg tror jeg kaster mig over en løsning med en Raspberry Pi (som nik først dukker op om et par måneder), men hvis der er mulighed for at dele lidt kode undervejs, så er jeg frisk 🙂

    • Rene O. Nielsen siger:

      Så fik jeg da noget i luften. Desværre så måtte jeg flytte koden til en linux pc, da rasp’en har store problemer med usb stack’en. så snart de får styr på det kan vi komme videre. Da jeg kun har data for et par dage er det kun hovedsiden jeg har koncentreret mig om: http://piremi.dk/weblog – og upload til http://pvoutput.org/list.jsp?id=12686&sid=10626

      • Henrik siger:

        Du har vel ikke noget kode, eller nogle hints du vil dele ud af? 🙂

      • Palle siger:

        Ser meget spændene ud har du har du en yderligere beskrivel inkl noget kode et sted…. Har ikke lyst til at opfinde den dybe tallerken flere gange…

      • lajonsson siger:

        Hej Palle.
        Det har jeg desværre ikke. Må indrømme at jeg har lagt projektet lidt på is, og købt en danfoss logger – jeg blev for utålmodig i forhold til min egen tid. Jeg lader dog bloggen stå åben, og vil bestemt ikke afvise, at jeg kunne finde på at lege videre på et tidspunkt.

  3. Henrik siger:

    Er der nogen af jer der ved om det er nok at bruge en RX og en TX til danfoss rs485? eller om GND skal med, eller andet?

    • Rene O. Nielsen siger:

      Hovsa, mit foregående svar gik vist forkert 🙂

      Du skal have GND med, og den sidste inverter i serien skal sløjfes, som der står i Danfoss manualen.

      • Henrik siger:

        Har du mulighed for at teste om det virker uden GND? da jeg har læst mig til tvetydige ting, og ikke selv p.t. har mulighed for at teste.

  4. Rene O. Nielsen siger:

    Det fungerer sikkert fint uden GND, men det er vist ikke just “best practices” se f.eks her:
    http://www.chipkin.com/rs485-cables-why-you-need-3-wires-for-2-two-wire-rs485/

    Du vil nok ikke have meget gavn af min kode, den er skrevet i FPC og anvender synaser unit til seriel kommunakition. Det eneste der voldte mig lidt kvaler var CRC beregningen, jeg endte med at lave et tabelopslag, nå ja så skal du nok også lige huske at se lidt på “byte stuffing” i comlynx manualen.

    • Henrik siger:

      Det lyder kompliceret 🙂

    • Henrik siger:

      Jeg har nu forsøgt at skabe forbindelse til min ULX det virker desværre ikke, så vidt jeg kan se – er det, pin 3 på RJ45 stikket RX/TX A – og så pin 6 på RX/TX B + (pin 1 og 2 er GND)
      Derudover skal der laves en lus fra det ene rj485 udtag på inverteren Pin 5 til 6 og så fra Pin 4 til 3. er det helt forkert?

      • Rene O. Nielsen siger:

        Det ser rigtigt ud. Jeg bruger nu ikke RJ45 stikket, men i stedet klemrækkerne, som vist her: http://www.danfoss.com/NR/rdonlyres/6152627E-90E6-44EC-BF6D-F1E17CE5C137/0/DanfossTLXInstallationManualDKL0041030907_01.pdf

        Jeg måtte bytte A og B for at få det til at virke, men jeg tror nu mere det er et issue med min USB til RS485 converter.

        Bemærk i øvrigt at inverteren ikke sender noget ud på RS485, før den bliver spurgt korrekt (og med korrekt CRC).

      • Henrik siger:

        Det jeg forsøger er kun et scan, vil gerne have den svarer tilbage med hvilken adresse den har. 🙂
        kan da være man lige skulle prøve klemmerne, kan være det vil virke bedre.
        Tænkte også at man burde kunne teste om man kan oprette en seriel forbindelse via fx Putty selvom den ikke svarer ved man da om der er forbindelse eller ej.

      • Rene O. Nielsen siger:

        Jeg tror ikke du får meget ud af at bruge putty, der er ingen handshake, så du vil ikke kunne se om der er forbindelse.
        Du kan heller ikke scanne uden du har styr på din CRC, inverteren svarer ikke på Ping eller noget som helst andet, hvis den modtager invalide data.

  5. Jeg sælger et system som bare skal sættes på RS 485 udgangen, downloade et ikon fra APP store på din mobil – scan QR kode som sidder på min converter boks, så kommer data automatisk ind, alle protokoller er lavet og fuldt tilgængeligt … kan bruges til alt data som kan uploades med RS 485 udgang (vand, gas, EL forbrug, solcelle anlæg, pillefyr er undervejs osv.)

  6. Kirstine siger:

    Hej lajonsson

    Først og fremmest tak for din interesse i Nabduino – vi er rigtig glade for folk som dig, der arbejder med og skriver om vores produkt.

    Vi har lavet en del om på Nabduino.com inden for det sidste år, så nogle af dine links virker højst sandsynligt ikke mere – men vi har prøvet at samle al dokumentation i nabto.com/download – du må endelig sige til, hvis der er noget, du synes der mangler.

    Vi er snart ude med en uServer med evaluation kit – måske det også har interesse? Du kan ihvertfald læse nærmere om det på http://www.nabto.com/userver .

    Hav en god dag!

    De bedste hilsner
    Kirstine (Kommunikationskoordinator hos Nabto)

Skriv et svar til Rene O. Nielsen Annuller svar